VEHIDA

   Mobning

                                                       

Skrevet af Vehida (opdigtet fortælling)

Endnu en gang, løb Fie ud af skolegården med tårerne trillende ned ad hendes kinder, da hun gjorde sin vej forbi de rolige nabohuse. Solen gik ned, farvede himlen i en grim mørk orange nuance. Fie famlede rundt om nøglen til hoveddøren, hun var næsten ved at miste grebet om de mange nøgler hun havde. Nøglernes klirren skabte en serie af utålelige højfrekvente rasle lyde, det lød næsten som et barns skrig, det drev Fie til vandvid. Hendes hjerte bankede voldsomt og hun tørrede sveden af panden.  Hun fandt endelig den rigtige nøgle og smækkede døren op. Hun kastede sin skoletaske ned på gulvet og løb op ad trappen.  Det ondskabsfulde hån fyldt med had var stadig sat fast på hendes nethinde, deres fnisen og latter var stadige tydelige i hendes erindring.

Straks bemærkede hun stilheden. Der var ikke flere stemmer. Ingen råb, skrig eller fnisen. De grimme orange solstråler skinnede igennem vinduet og ind i det mørke rum. Fie tog et par dybe indåndinger. Endelig, skreg hun. Hun skreg af sine lungers fulde kræft, og mærkede hvordan det dunkede/bankede imod hendes trommehinde. 

Langsomt dukkede de smertelige billeder af hvad der var sket tidligere i skolen ind i hendes sind.  De populære piger fnisede og hviskede noget da hun gik forbi deres bord. De lo ad hendes manglende sociale status, grinede over, at hun ikke havde venner.  Ansigterne på de mange elever i kantinen virkede så fremmede for hende. Hun følte sig nærmest som en antilope omringet af løver. De populære sportsnørder var de dominante maskuline hanner, og de lyshårede barbiedukker lignede deres elegante elskerinder som ventede på mad, ventede på deres bytte.