Indledning 

1) Hvor meget kender vi egentlig hinanden? Det er hvad Tarek Omar spørger sin læser om i novellen ”de solbrændte tunger” som er skrevet i 2011. Her stifter vi bekendtskab med de tre muslimske kvinder; uhm Nizar, boligblokkens reporter alias sladdertante, uhm Walid den fornuftige og uhm Chadi den dobbeltmoralske, der deler sladder om en kvinde der gik i seng med en dansk mand. Disse kvinder bekræfter den typiske danske opfattelse af de muslimske kvinder og deres hverdag. Men novellen peger ikke kun ind i vores opfattelse af kvinderne, den peger også ind i os selv, som danskere. Da vi får den stereotype danske fremstilling sat i perspektiv. Måden Tarek Omar fortæller historien på, gennem replikker, giver os plads til selv at tænke og udlede centrale passager i teksten, der fortæller om kvinderne og deres holdninger til deres egen, og selv den danske kultur.

2) I Tarek Omars novelle De solbrændte tunger fra 2011, bliver vi med det samme præsenteret for de stereotyper der kan findes i det muslimske samfund i form af åbningssætningen: ”På en bænk et sted i Aalborg en hverdag i arbejdstiden”. Tarek Omar leger med ilden, i hans beskrivelser af de forskellige stereotyper af danskere og muslimer. Danske kvinder passer ikke på deres mænd og er ((slutty)), mens de muslimske kvinder ikke bestiller andet, end at lave gryderetter til deres mænd.

Tarek Omar gør ikke brug af en egentlig fortæller, da han kun gør brug af dialog, og tvinger dermed læseren til selv at sætte sig ind i personernes tankegang, og koble deres relationer og syn på livet sammen. Jo længere vi kommer ind i novellen, jo mere for vi også øjnene op for, hvordan disse kvinder er stærkt dobbeltmoralske og egentlig ikke er bedre end den kvinde de selv sidder og taler negativt om. Kvinder ved at sladder er en forhadt ting i deres religion, men det er alligevel dette de beskæftiger sig med hver dag.

3) I Tarek Omars novelle Selvmordet fra 2011, møder vi 2. generationsindvandreren Bilal. Bilal har rødder i Libanon, som hans knap så troende far og særligt troende mor har bragt med hjem, men som Bilal holder stærkt fast ved. Bilals stærke tro på islam og sit hjemland kommer til hans store skuffelse, selvom han advares mod det mere moderne Libanon. Hans tilhørsforhold brister, og han splittes mellem sine forestillinger om det ønskede Libanon og hvad virkeligheden bringer ham.
I Omars panoramiske beretning om Bilal spiller temaet en stor rolle. Bilal bliver yderst chokeret da han endelig får sin tur til Libanon, men allerede i den libanesiske lufthavn, må han konfronteres med sit danske jeg og libanesiske jeg. Tingene bliver ikke bedre med tiden, tværtimod stilles Bilal frem og må præstere sit ypperste for at forsvare, hvad han tror på, og hvad han har knap så meget styr på. 

4) I Tarek Omars novelle Selvmordet fra 2011, følger vi Bilal. Han er født i Danmark og er dansk statsborger, men svæver lidt i et tomrum mellem at være dansk, og det at han har libanesiske rødder. Hans familie er ligesom ham selv opdelt mellem de to kulturer. Hans mor er meget troende og bærer tørklæde hvorimod faderen ikke beder, men til gengæld drikker, hvilket strider mod islam.
Vi følger Bilal da han får øjnene op for det Libanon som på ingen måde lever op til de forestillinger som han havde i sit hoved. Pigerne er letpåklædte og flirtende, og drengene drikker og omgås piger. 

5) At komme til et andet land kan være meget problematisk da man ikke kun forlader de bekendte ansigter og steder, men også efterlader en del af sig selv. Sin kultur, normer og de trygge rammer, man plejer at have om sig, lægger man bag sig til fordel for et ukendt land, hvor man bliver blottet overfor en helt ny verden. En verden man er nødt til at integrere sig i med fare for at miste sig selv. Den problematiske situation bringes vores hovedperson Farshad i i Pælsevognen af Tarek Omar, hvor integration bliver til assimilation.

6) ”Nej, det er langt mere ulækkert med en dansker.” Med denne centrale replik lander vi midt i Tarek Omars novelle De solbrændte tunger fra år 2011. Novellen finder sted på en bænk i Aalborg. Gennem replikker bliver læseren præsenteret for tre muslimske kvinder, der fordriver tiden med boligblokkens saftigste sladder. På, hvad der svarer til, en samtalelængde trækker forfatteren samfundsrelevante problemstillinger frem, som han undervejs i novellen tvinger læseren til at tage stilling til. Forholdet mellem nydanskerne og danskerne bliver beskrevet med tydelige stereotyper, der provokerer, reviderer og sætter gang i læserens tanker.  

Afrunding

1) Novellen skaber et overblik over den danske så vel som den muslimske hverdag hvor vi som mennesker bliver stillet overfor hinanden og vores forskelle, de tre kvinder bliver hver især stillet overfor deres eget liv og opfattelse af sig selv i form af synspunkter på den danske verden, de lever i. De tre kvinder ser sig selv som ”gode” muslimer, når de ser på de danske kvinder og deres opførsel. De glemmer bare at se på sig selv og de ændringer, der sker i deres opfattelse af "de gode kvinder” gennem teksten. Tarek Omar viser os gennem denne novelle, hvordan de to kulturer, der støder sammen, ikke kan undgå at påvirke hinanden.

2) Tarek Omar prikker kraftigt til både danskernes værdier, men i den grad også til dem med anden etnisk baggrund. Han gør det klart, at ingen er bedre end andre. Han sætter med De solbrændte tunger sætter fokus på forskellene mellem danernes normer og muslimernes normer, og pointerer at de nok i virkeligheden ikke er så langt fra hinanden, som de to parter går og tror.

Omar tager direkte fat på forskelle og ligheder mellem de to kulturer og skriver hudløst ærligt om dem, og lader os som læsere beslutte hvad vi mener der er rigtigt og forkert.

3) ”Bilals taske væltede, og bogen, som læreren havde givet ham, faldt ud og blev våd. Bogtaverne i bogen blev utydelige og sammensmurte. Han lod bogen være, mens vandet fossede i gennem siderne og opløste de trykte ord i bogen.”. Bogen er som et symbol på Bilal. Han falder fra sin far og ind i den religion, han altid har troet på, som et æble falder fra stammen og rammer jorden med et stød. Bilals indre er som ordene og siderne i bogen. Fyldt med lærdom og religion splittes han fra det u-troende til det troende. Han opløses som person, for at finde sig selv. Han vender tilbage til sine rødder, tilbage til hvor han virkelig hører til. 

4) Bilals møde med Libanon har spaltet hans tilhørsforhold, og han har svært ved at finde ud af hvor han hører til. I Danmark bliver han set som fuldblodsaraber, men i Libanon bliver han set som dansker. ”Om et par dage ville han være hjemme”, det tænker han inden rejsen, men hvor han virkelig er hjemme, det ved han ikke.

Tarek Omar har gennem hele novellesamlingen lagt meget vægt på den splittelse som flere etniske danskere har. Er de danskere eller er de fx libanesere, det er et udbredt problem. I skolen er man dansker, men ligeså snart man træder ind af hoveddøren hjem til, så er man libaneser. Det er også det problem Bilal står overfor, fordi han føler ikke at han er nogen af delene, men hvem er han så? 

5) .....

6) Tarek Omar belyser med denne novelle mange samfundsrelevante problemstillinger. Dette er en konfrontation som det danske samfund bliver præsenteret for hver dag.

………

Kultursammenstød er et gennemgående tema i hele novellesamlingen MuhameDANEREN

…….

 Uhm Nazi, Uhm Walid og Uhm Chadi, er klare stereotyper på tre arabiske kvinder …………