Mobbehistorie

Klasselokalet blev pludseligt fyldt af en ildevarslende ro. Solen stråler, som ellers havde kastet et varmt skær over eleverne, forsvandt bag en grå sky. Camillas hænder rystede, og hun greb om katederet for at finde støtte. Hendes selvtillid fik endnu et slag, da hun blev ramt af fem par borende øjne fra sine elever. Pigerne gik i 7. klasse og nedstirrede hende, som om de var højt hævet over deres klasselærer. Stemningen i lokalet var så anspændt, at man kunne høre hver en knirken, hvert et ryk fra stolene.

Da Camilla som 23 årig startede sin nye stilling, havde hun aldrig forestillet sig hvilken følelsesmæssig terror, fem teenagere kunne forvolde hende. Camilla fornemmede, hvordan pigerne ventede på hendes sammenbrud, som om de hvert øjeblik ledte efter en mulighed for at sætte endnu et stød ind. Hun kæmpede mod tårerne, som trængte sig voldsomt på, men bed sig i læben og rettede ryggen. Camilla forsøgte med en fast stemme at sende de resterende 19 elever ud af lokalet.

”Vi skal have en snak alene”.

Døren lukkede med et smæk bag den sidste elev. Camilla stod alene tilbage med de piger, der de sidste par måneder, havde gjort hver lektion til et mareridt, hun ikke kunne vågne fra.