1) 3. person, ydre
synsvinkel, implicit (usynlig/neutral, nøgterne registrerende), behavioristisk.
Husk at man sagtens kan male en ubehagelig stemning frem, selvom man er
neutral.
Hun var ved at låse sin cykel op, da hun så gruppen komme i
hendes retning. Hun virkede som om hun ville skynde sig, da hun fumlede med at
få nøglen ind i låsen, så hurtigt som muligt. Gruppen af 3 venner stod nu tæt
rundt omkring hende, med en ubehagelig og dominerende attitude. ”Hey Katrine,
hvorfor er du egentlig altid alene? Har du ingen venner?” spurgte den ene af
dem. Stemningen var trykket, og der var en tydelig asymmetri i forholdet mellem
hende og gruppen.
2) 3. person,
personbunden, indre synvinkel. (Synsvinklen skal ligge hos ofret)
Hun kunne mærke hendes hjerte pumpe vildere i hendes bryst,
som om det var ved at hoppe ud af kroppen på hende. Den nervepirrende følelse
kom, da hun så de var på vej over mod hende. Gruppen som hun altid prøvede at
undgå, men som altid opsøgte hende. Hun fumlede nervøst med nøglen til cykellåsen,
da hun prøvede at skynde sig. Hun var bange for hvad de ville gøre, og følte
sig meget utilpas ved tanken om hvad der skulle til at ske. Hun vidste det
ville blive ubehageligt, ligesom det havde været alle de andre gange.
”Hey Katrine, hvorfor er du egentlig altid alene? Har du ingen venner?” spurgte lederen i gruppen. Den ubehagelige følelse hun altid fik i deres nærvær var blevet værre, og hun følte tårerne presse på, mens hun prøvede at finde på et svar.
”Hey Katrine, hvorfor er du egentlig altid alene? Har du ingen venner?” spurgte lederen i gruppen. Den ubehagelige følelse hun altid fik i deres nærvær var blevet værre, og hun følte tårerne presse på, mens hun prøvede at finde på et svar.
3) 1. person,
jeg-fortæller. (Synsvinklen skal her ligge hos bødlen), kan være enten
pålidelig eller upålidelig.
Jeg så Katrine stå i cykelskuret på vej hjem. ”Hey der står
Katrine, skal vi ikke lige gå over til hende og spørge hende hvorfor hun altid
er alene?” sagde jeg til mine venner, med et smil så de vidste hvad jeg i
virkeligheden var ude på. Mine venner som aldrig sagde nej til de ting jeg
foreslog, gik med mig hen imod hende. Jeg følte en vis glæde, da jeg så hende
fumle med sin cykelnøgle så snart hun så os. ”Hey Katrine, hvorfor er du
egentlig altid alene? Har du ingen venner?” sagde jeg og ventede på hendes svar.
Mine venner stod ved min side, og vi var tre mod en. Jeg var tydeligvis den
stærkeste her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar