Mobning

1) 3. person, ydre synsvinkel, implicit (usynlig/neutral, nøgternt registrerende), behavioristisk. Husk at man sagtens kan male en ubehagelig stemning frem, selvom man er neutral

Det er en kold og mørk almindelig torsdag. En gruppe 7. klasser sidder i deres klasse og laver intet. Der er intet rigtig at lave. Et par af pigerne sidder i et hjørne og griner lidt og snakker. En af drengene fra klassen kommer ind af døren og pigerne begynder straks at råbe ting efter ham. Han kigger ned i jorden men kaster en spydig kommentar tilbage. De begynder bare at grine og lader sig ikke påvirke af det. En af dem rejser sig op og kaster en pude tværs igennem rummet og rammer drengen i hovedet. Hun griner og de andre piger griner med. De hygger sig og lægger ikke mærke til at drengen fra klassen bliver sur over det. Han vender sig om og går over i den anden ende af klassen. Uden at tøve begynder de alle sammen at tage puder og blyanter og kaster det efter drengen. Drengen lader til han har det sjovt, men rejser sig og prøver at gå, men pigerne bliver ved. De hviner og more sig. Nu tager en af pigerne der ellers ikke havde sagt noget sin mobil frem og begynder at filme situationen i klasselokalet. En af pigerne siger: ”Smil til kameraet. Lad nu hver med at gå Ozan, det jo bare for sjov,” og griner videre. Hun får intet svar, og sådan fortsætter det i et kortstykke tid, indtil drengen tilsyneladende får nok og går rasende ud af klassen med en smækket dør efter sig. Pigerne står undrende og kigger på døren men sætter sig så ned igen og fortsætter snakken i hjørnet. 

2) 3. person, personbunden, indre synsvinkel (synsvinklen skal ligge hos ofret)

Det er en kold og mørk almindelig torsdag. Ozan går i 7. Klasse og det er en af de dage hvor han går rundt at keder sig. Han går bare alene rundt og leder efter folk at snakke med. Et par af pigerne fra hans klasse sidder i et hjørne og griner lidt og snakker, da han kommer ind i klassen. Han har ikke rigtig kunne lide ham, men nogle af dem snakkede han da med. Straks kommer Belinda med en kommentar mod ham. ”Ozan lugter, aaaad!” råber hun. Ozan får en klump i halsen og føler han er nød til at svare tilbage. Som svar råber han: ”Belinda er grim, aaad!” Pigerne kigger bare på ham og griner højlydt. Han vidste godt at de ville holde sammen, for det har de altid gjort. Sophie rejser sig op og kaster en pude tværs gennem rummet og rammer ham hårdt i hovedet. Alle pigerne griner igen. Han synes ikke det er sjovt og det gjorde ret ondt, men han vil ikke sige noget for at virke pivet. Han bliver ret sur og har lyst til at råbe, men lader være. Han har ikke lyst til at være vred. Uden at tøve begynder de alle sammen at tage puder og blyanter og kaster det Ozan. Uden at vise nogle følelser går Ozan bare hen til den anden ende af klassen, mens han lader som om han har det sjovt. Inderst inde har han det ikke sjovt, og han føler de alle sammen er imod ham. Pigerne følger tilsyneladende efter og følger ham rundt i klassen imens de hvine og more sig. Som om det ikke var nok tager Sowmiya der ellers ikke havde sagt noget sin mobil frem og begynder at filme situationen i klasselokalet. Han lægger ikke mærke til det indtil en af Ida kalder på ham og siger:”Smil til kameraet. Lad nu hver med at gå Ozan, det jo bare for sjov,” imens hun griner håneligt videre. Hun får intet svar, og sådan fortsætter det i et kortstykke tid, indtil Ozan får nok og går rasende ud af klassen med en smækket dør efter sig.

3) 1. person, jeg-fortæller (synsvinklen skal her ligge hos bødlen), kan være enten pålidelig eller upålidelig

Det er en kold og mørk almindelig torsdag. Jeg går i 7. Klasse og det er en af de dage hvor der er intet at lave. Jeg sidder inde i klassen med nogle af pigerne. Vi sidder i et hjørne og griner lidt og snakker om alt og intet. Jeg ser Ozan komme ind af døren og straks kommer Belinda med en kommentar mod ham. ”Ozan lugter, aaaad!” råber hun og griner. Det er en intern joke vi har i klassen og jeg griner med. Jeg har nu egentlig altid synes han lugter rigtig meget og forstår ikke hvorfor han ikke går i bad. Jeg kigger på de andre piger i klassen og vi har det alle sjovt. Jeg tror ikke rigtig nogle ligger noget i det, for Ozan er nu meget sjov en gang imellem.

Som svar råber han: ”Belinda er grim, aaad!” Vi alle kigger bare på ham og griner højlydt. Han ved jo godt at det ikke rør os det han siger ov han ved også godt at vi holder sammen. Jeg rejser mig op og kaster en pude tværs gennem rummet og rammer ham hårdt i hovedet. Igen lyder der grin fra alle os piger. ”Wow godt kastet” tænker jeg og synes stadig det er sjovt. Ser ud af øjenkrogen Ozan kigge ned i jorden med et surt ansigt. Måske gjorde det ondt, men han klare det jo nok for han er jo en dreng, tænker jeg.  Uden at tøve begynder vi alle sammen lige pludselig at tage puder og blyanter og kaster det på Ozan. Uden at vise nogle følelser går Ozan bare hen til den anden ende af klassen, mens han griner og har det sjovt. ”Måske gjorde det ikke så ondt alligevel” tænker jeg lettet og efterligner pigerne i deres handlinger. Vi begynder at følge efter ham rundt i klassen imens vi hviner og more os. Som om det ikke var nok tager Sowmiya der ellers ikke havde sagt noget sin mobil frem og begynder at filme situationen i klasselokalet. Det ser ikke ud til at han lægger mærke til det indtil Ida kalder på ham og siger: ”smil til kameraet. Lad nu hver med at gå Ozan, det jo bare for sjov.” imens hun griner videre. Lige i det hun siger det, får jeg det lidt dårligt med mig selv. ”Er det ondt det vi har gang i? Er han sur?” tænker jeg, men beroliger mig selv med at det jo bare er for sjov og at Ozan også selv godt ved det. Ida får intet svar, og sådan fortsætter det i et kortstykke tid, indtil Ozan får nok og går rasende ud af klassen med en smækket dør efter sig. Vi kigger alle forvirret på hinanden, men lader så som ingen ting og sætter os til at snakke igen.