Jeg kunne lide Lisa. Alle vidste vi passede sammen. Vi var begge de
populære i klassen. Vi var sgu søde nok begge, ikke noget der. Vi havde
bare styr på det med tøjet og de fede ting. Vi havde også været kærester
tilbage engang i 5.
Jeg havde også mine venner. Vi var en fem drenge der havde en lille
klub, eller et fællesskab. Vi hang ud nede i byen, drak nogle bajere, ja
og spiste romkugler i frikvartererne. Vi havde det sgu meget godt sammen.
Dog havde vi nogle regler. De var usagte, men alle viste de var der. Vi
støttede hinanden og man brød ikke med gruppen. Vi skulle holde sammen!
Ikke noget med at være tøsefnidret og skabe splid. Ej det sgu dumt. Der
var så Jens- vi havde været venner siden altid. Vi havde leget sammen
siden jeg kom ind i 4.kl. Han havde taget sig af mig, og vi var der for
hinanden. Jeg sagde det aldrig højt, men hey jeg ku´ li fyren. En dag ud
af det blå gjorde han krav på Lisa. Vi sad og drak øl, snakkede om OB´s
fremgang og hyggede os. Lige ud af det blå, sagde han at de passede
sammen. Jeg forstod intet, mig og Lisa havde været bestemt for hinanden.
Han vidste det, vi andre vidste det. Jeg havde sådan kæmpet for Lisa,
snakket med hende engang imellem og sådan. Jens meldte sig helt ud af
gruppen, ved at sige sådan noget. Han svigtede mig, min barndomsven. Jeg
troede vi havde hinandens ryg.
Jeg tror han begyndte at snakke med Lisa, jeg ved det ikke. Jeg tog
forbi hans hus en dag. Stod der, udenfor, hvor vi havde grinet så meget
sammen. Jeg stirrede på de gule mursten, der stirrede lige tilbage. Jeg
gik frem og tilbage, sparkede arrigt til småstenene. En halv slebet rød
blok af en gammel mursten fangede mit blik og jeg tog den mellem
fingrene. Det skar i mine øre, da stenen kolliderede med husmuren. En
til, en til. En regn af sten satte sig op mod de gule mursten. Han
havde svigtet os.
De andre i gruppen tog med næste dag. Han havde svigtet os alle. De små
sten lindrede vores tab og gjorde det op for den vrede vi følte. Sten
mod vinduer, sten mod mursten. Han havde taget Lisa fra mig, min bedste
ven. Sten, sten, sten, hans hus fik sten.
-Olivia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar