Jeg husker det som
var det i går. Der sad jeg, på bænken lige foran posthuset, bag banegården. Den
bagende sol skinnede lige ned på mig. Sommerfuglene i maven meldte deres
ankomst og nervøsiteten steg, da jeg så bilen nærme sig. Snart var det mig der
skulle side der bag rettet og suse der ud af. Heldigvis kørte min kørelærer,
den første lille del af turen, så vi kom væk fra trafikken omkring banegården.
Mine hænder blev fugtige af nervøsitet, for ikke meget længe efter var det min
tur. Og der sad jeg så og kørte min første tur, i den fede Audi.
Når jeg tænker
tilbage på den dag, får jeg et smil på læben. Følelen af glæde og lettelse var
helt ekstrem, jeg overlevede min første køretime. Jeg havde tit tænkt tanken,
om jeg mon kunne klare det? Men jeg gjorde det, og efter to måneder sad jeg med
mit kort i hånden. Nu når jeg sidder i min egen bil og ser en skolevogn køre
forbi, tænker jeg med det samme på dengang det var mig, og om personen måske
har det på samme måde som jeg havde?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar