Den 16. februar 2004 var en stor dag for mig. Min mormor og
morfar var lige flyttet til Spanien, og min familie og jeg skulle ned at besøge
dem for første gang. Jeg havde aldrig været i Spanien før, og det var første
gang, jeg skulle ud at flyve. Jeg var meget nervøs. Der var så mange indtryk.
Så mange ting, jeg aldrig havde set før. Overalt i lufthavnen så jeg piloter og
stewardesser i flotte uniformer. Selve takeoff gjorde også indtryk på mig.
Pludselig satte flyet af sted. Kørte hurtigere og hurtigere. Vi lettede, og jeg
fik en kilden i maven. Jeg kiggede ud af det lille vindue og så tingene nede på
jorden blive mindre og mindre. Blot ti minutter efter var vi helt oppe i
luften, og det eneste jeg kunne se var skyer.
I dag, godt og vel elleve år senere er fortidens glamour
væk. Nu synes jeg nærmere flyvning er irriterende. Kedeligt, stillesiddende og
noget, der bare skal overstås. Jeg synes, jeg bruger mere tid i lufthavnen, end
jeg gør i selve flyet. Man skal møde to
timer før afgang, sikkerhedskontrollen er blevet mere og mere besværlig: af med
buksebæltet, kun én lighter med, ingen væsker i håndbagagen og så videre og så
videre - og dét at nå frem til ens gate er blevet mere eller mindre et
orienteringsløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar