Freja: Håneret

I min fødeby, den by jeg har allermest kær, fandt et terrorangreb mod en muhammedtegner sted forrige weekend, d. 14. februar 2015. Hele den efterfølgende uge var alle radiokanaler dedikeret til Danmark i sorg, og til ofrene fra skuddramaet. At sørge over ofrene synes jeg er helt fint, men når jeg efterfølgende har tænkt over angrebet, har jeg fundet frem til, at jeg finder hele episoden latterlig. Latterlig, fordi vi selv siden 2005 har påberåbt os retten til ytringsfrihed og i skjul af den har hånet Islam og profeten, så muslimerne i Danmark føler sig mindre og mindre velkomne. Hvordan kan vi i et moderne samfund, med forskellige religioner nære hinanden alt andet end respekt? Hvad godt kommer der ud af at tegne profeten med en bombe i turbanen, andet end en voksende kløft mellem de "rigtige" kristne danskere og de muslimske danskere?

Efter dette terrorangreb kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor stor betydning ytringsfriheden har for Danmark. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget muhammedtegningerne har forstyrret det danske sammenhold, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi håner hinandens tro. Når jeg hører ordet ytringsfrihed tænker jeg ikke muligheden for at ytre sig frit, derimod hån og terrorattentater, men det kan vel ikke passe, at det var hensigten at sætte lighedstegn mellem håneret og ytringsfrihed?