Min sport 

Jeg kunne mærke hestens bevægelser helt indtil knoglerne. Dens åndedrag og dens muskler som arbejdede på livet løs for at holde galoppens rytme. Jeg husker hvordan min ridelærer råbte med sin hæse stemme, at jeg skulle skulle læne mig tilbage og lade hestens rytme føre os hen mod springet, og i det sidste galopspring lade hesten tage tøjlen og føre os over. Jeg red galoppen og fokuserede på springet som stod placeret op ad barrieren. I det hesten satte af over springet skete det uforudsigelige. Den lavede et kæmpe bukkespring på vej over springet, efterfuldt af seks bukkespring på jorden. Jeg fløj af og landede hårdt på ridebanens kolde bund. Efter det husker jeg intet. 

Når jeg tænker tilbage på denne voldsomme episode, spekulere jeg på hvad det er der gør, at man stoler så blindt på så stærkt og utilregneligt et dyr. Ridesporten og heste som er en stor del af mit liv har medført mange skader, som jeg aldrig kommer af med. I dette tilfælde fik jeg blackout og kan intet huske, efterfuldt af en meget voldsom hjernerystelse og et par trykkede ribben. Alligevel vender jeg gang på gang tilbage til dissse store dyr, da det er dem min kærlighed og passion tilhører.