torsdag den 30. januar 2014

Velkommen til jeres helt egen blog, 1b. Den vil følge jer hele vejen til 3g og forhåbentlig danne rammer om mange spændende, sjove og tankevækkende tekster.

Vi lægger ud med denne øvelse:

Vi har alle sammen haft mobning inde på livet, enten som bødler, ofre eller (passive) vidner. Du skal nu skrive om en episode, der har med mobning at gøre – den skal tage udgangspunkt i virkeligheden, men du må godt digte lidt oven på historien, hvis det giver din fortælling mere litterær tyngde og narrativ kraft (!)
Du skal skrive samme historie tre gange, men med tre forskellige fortællertyper:
1) 3. person, ydre synsvinkel, implicit (usynlig/neutral, nøgternt registrerende), behavioristisk. Husk at man sagtens kan male en ubehagelig stemning frem, selvom man er neutral
2) 3. person, personbunden, indre synsvinkel (synsvinklen skal ligge hos ofret)
3) 1. person, jeg-fortæller (synsvinklen skal her ligge hos bødlen), kan være enten pålidelig eller upålidelig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar